Bydelen har nn efter kong Frederik den 5. For at markere den oldenborgske kongesl忙gts 300 氓rs regeringsjubil忙um i 1748 sk忙nkede kongen en r忙kke byggegrunde mellem Bredgade og hnen til K酶benhns Magistrat.
Han 酶nskede at skabe en bydel, som kunne manifestere sin enev忙ldige magt. Her skulle opf酶res fornemme pal忙er til de adelsm忙nd, som stod kongen n忙r og en monumental kirke, Frederiks Kirke.
Men ogs氓 stork酶bm忙nd og skibsredere fik lov at bygge her og tanken om et kvarter pr忙get af handel og s酶fart, levede videre fra de f酶rste planer for hele kvarteret Ny-K酶benhn, mellem den gamle bydel og 脴stervold og Kastellet. Derfor blev der ud mod hnen langs Toldbodgade ogs氓 plads til handelskompagniernes pakhuse.
Bydelen blev gennemsk氓ret af to akser, Amaliegade og Frederiksgade, som krydsede hinanden ved Amalienborgs plads, som blev centrum i det fornemme kvarter. I krydset blev opstillet rytterstatuen af Frederiksstadens grundl忙gger, Frederik den 5.
Arkitekten Nicolai Eigtved udformede ikke bare byplanen, men tegnede ogs氓 mange af bydelens fornemme bygninger, ikke mindst Amaliensborgs pal忙er og udkastet til Frederiks Kirke.
Herunder ses et udsnit af Geddes kort fra 1757, hvor en del af grundene er blevet bebygget.
Staten g grundene gratis og lokkede med skattefrihed i 30 氓r. Til geng忙ld skulle der bygges inden fem 氓r, s氓 man sikrede kvarterets v忙kst.
Eigtved skulle godkende alle bygningstegninger for bydelen, s氓 den fik et ensartet og fornemt pr忙g. Bygningerne var underlagt regler for deres udseende, og f.eks. skulle vinduerne flugte med hinanden fra hus til hus. Glkviste, der ellers var meget udbredte i K酶benhn, var simpelhen forbudt. De strenge regler bet酶d, at det kun var de mest velhende, der byggede huse i Frederiksstaden.
Selv om man indenfor de udstukne rammer hde en vis frihed til at udforme husene, var det 氓benbart alligevel sv忙rt for andre at efterleve reglerne, og Eigtved tegnede selv en del af bygningerne i bl.a. Amaliegade og p氓 Sankt Ann忙 Plads. Efter Eigtveds d酶d i 1754 overgik opgen med at regulere kvarteret udformning til Laurids de Thurah.
I Frederiksgade h忙nger et sandstenselief til minde om Nicolai Eigtveds arbejde med Frederiksstaden. Det er opsat af Selskabet for Arkitekturhistorie i 1954 og udf酶rt af Thomas Hni
L忙s mere om steder i Frederiksstaden.